Træspær til private gør det selv-folk og håndværkere
Fremstilling af træspær til ethvert formål
Hos Ringsted Spærfabrik A/S har vi specialiseret os inden for fremstilling af enhver form for træspær. Vi fremstiller både spærene til private gør det selv-folk samt forskellige typer håndværkere. Vores kunder kommer hovedsageligt fra Sjælland, og vi har særligt mange kunder fra vores eget lokalområde omkring Ringsted, Køge og omegn.
Vi tilbyder specialfremstilling af træspær i højeste kvalitet til en god pris, og samtidig lægger vi stor vægt på altid at levere en god service.
Vælg mellem mange forskellige typer træspær
Vi kan fremstille træspær til alle formål efter EU-standard EN14250. Nedenfor kan du finde en oversigt over vores forskellige konstruktioner samt en kort beskrivelse af spærrets anvendelse:
Saksespær
Bruges til byggerier, hvor tagrummet ikke ønskes udnyttet, men hvor der til gengæld ønskes en indvendig lofthældning.
Gitterspær
Bruges til byggerier, hvor der ikke ønskes en udnyttelse af tagrummet.
Hanebåndsspær
Bruges til byggerier, hvor tagrummet ønskes udnyttet, eller hvor der skal etableres en 1. sal.
Bjælkespær
Bruges til byggerier, hvor de skrå lofter skal være parallelle med tagfladen.
Halvspær
Bruges til byggerier, hvor tagrummet ikke ønskes udnyttet, men hvor der ønskes et ensidigt fald på taget.
Træspær til tilbygninger
Bruges til at tilpasse en tilbygning til den eksisterende bygning.
Specielle spær
Ved specielle spær er det kun fantasien, der sætter begrænsningerne.
Kontakt os og hør mere eller indhent et skræddersyet tilbud
Du er altid mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for yderligere information angående vores træspær eller vores priser. Ønsker du at indhente et uforpligtende og skræddersyet tilbud på lige netop de træspær, som du skal bruge til dit byggeri, så hører vi naturligvis også gerne fra dig.
Er du i tvivl om, hvilken spærkonstruktion du skal vælge, står vi til rådighed med kyndig rådgivning og vejledning.