Gitterspær

Når du ikke ønsker at udnytte tagrummet

Denne type spær er næsten uden begrænsninger i hældning og belastning, men gitterspær giver ikke mulighed for udnyttelse af tagrummet. Vi fremstiller gitterspær til både håndværkere og privatpersoner i blandt andet Ringsted, Køge, Nordsjælland og omegn samt på resten af Sjælland.

Vælg mellem forskellige typer gitterspær til dit projekt

Gitterspær fremstilles med hældninger fra 10° til 50° og anvendes med spændvidder fra 2 – ca. 23 m afhængig af taghældning og last. Spærene er fritbærende fra facade til facade, hvis andet ikke er oplyst. Mellemunderstøttede gitterspær kan spænde op til ca. 40 m afhængig af taghældning og last.

Gitterspær muliggør kraftig varmeisolering af loftet samt effektiv ventilation og inspektion af tagrummet. Gitterspær kan udføres med mange forskellige former. Her vil vi kort omtale hovedtyperne:

Gitterspær type T1​

​Udføres med hældninger fra ca. 10° – 50° og med spændvidder fra ca. 1 – 6 m afhængigt af hældning og last.

git1

Gitterspær type T2​

Udføres med hældninger fra ca. 10° – 45° og med spændvidder fra ca. 5 – 12 m afhængigt af hældning og last.

git2

Gitterspær type T4

Udføres med hældninger fra ca. 10° – 40° og med spændvidder fra ca. 11 – 20 m afhængig af hældning og last. Herudover findes spærtype T6 m.fl. hvor der er yderligere tænger i spæret. Her er det muligt, at få spærene til at bære fritbærende op til ca. 23m.

t4

De ovenforstående nævnte spærtyper kan også udføres som kassegitterspær, dvs. der er stadig tosidet fald, dog er udhæng vandret – hvor spærfoden fortsætter ud og danner det vandrette udhæng. Se tegninger herunder.​

gittterspaer.htm_txt_kasse1
gittterspaer.htm_txt_kasse2

Herudover findes spærtype T6 m.fl., hvor der er yderligere tænger i spæret. Her er det muligt at få spærene til at bære fritbærende op til ca. 23 m. De ovenforstående nævnte spærtyper kan også udføres som kassegitterspær, dvs. der er stadig tosidet fald, dog er udhæng vandret – hvor spærfoden fortsætter ud og danner det vandrette udhæng. Se tegninger herunder. Når det vandrette udhæng bliver “for stort”, er det nødvendigt at udføre spæret med ekstra tænger.

Opstilling af valme

Valmen skal altid opstilles efter den medfølgende valmplan.

De hele gitterspær opstilles først, derefter opstilles graterne. Graterne stiksømmes til hovedspær med 3 søm 3,8/100. Graterne fastgøres til remme, pr grat: 2 stk. vinkelbeslag 105 med rib, 2×6 stk. kamsøm 4.0 x 40 mm i hver beslag.

Valmbukkene opstilles og sømmes med 3 søm 3,8 x 100 til graterne og fastgøres med 1 vinkelbeslag til remme med 6 stk. søm 4.0 x 40 mm i hver flig.. Det sikres at graterne er rette fra stern til kip.

Stikspærene i valmen opstilles mod graterne og sømmes til disse med 3 søm 3,8 x100 – start med det midterste. Stikspærene fastgøres til rem med vinkelbeslag med 4 stk. søm 4.0 x 40 mm i hver flig. Hvor stikspærene krydser valmbukkens overbjælke, understøttes de med en kile og fastgøres med f.eks. 45 x 45 mm stropper med 2 x 2 søm 3,4 x 90 eller med tagåseanker. Kilen skal også sømmes fast.

Den første valmbuk fra gavl (og eventuelt anden) har intet gitter, men foden på 1. valmbuk fra gavl sømmes til fodklodsen på alle stikspærene. I alle sømsteder anvendes 2 søm 3.4 x 90. Hvis der er 2 valmbukke uden gitter, skal foden på 2. valmbuk opstroppes i stikspærene med lægtestropper.

Lægtestropperne sømmes i hver 2. stikspær, og sømmes med 2 x 2 søm 3,4 x 90.

Forankring og afstivning af spærene sikres særskilt, ved brug af vinkelbeslag eller hulbånd ført ned i murværk.

Hvordan forankrer og afstiver jeg mine spær? – klik ind på linket og få yderligere information.

Det kan i enkelte tilfælde være beskrevet anderledes af den rådgivende ingeniør, der er tilsluttet projektet, hvor det så skal være dennes beskrivelse der følges.

Fremstilling af kehlpartier

Ved vinkelhus fremstiller vi kehlpartier, der gør det let at bygge tagfladerne sammen.

Vi kan eventuelt fremstille bærespær for bæring af spær på hovedhus. Bærespæret dimensioneres separat i hvert enkelt tilfælde – afhængig af hovedhusets bredde, hældning og tagbeklædning. Den type kehlpartier vi fremstiller ved gitterspær er typen uden kehlplanker, hvor foden på kehl-spæret er skåret i smig efter spæret på det underliggende tag.

Kontakt os og indhent et uforpligtende tilbud

Du er velkommen til at kontakte os for at indhente et uforpligtende tilbud med en skræddersyet pris på dine gitterspær. Vi tilbyder spær i høj kvalitet til gode priser, og vi sikrer dig samtidig en god service undervejs og i forbindelse med leveringen.​

Kontakt os

Ringsted Spærfabrik A/S

+45 57 61 23 30

post@ringstedspaer.dk

Balstrupvej 107B

4100 Ringsted

CVR-nr.: 27324363

åbningstider

Mandag - torsdag: 07.00-16.30

Fredag: 07.00 - 15.30

Spørgsmål vedr. kørsel fra kl. 06.30

Der tages forbehold for evt. ændringer.