​Spørgsmål & svar

Der kan umiddelbart ikke svares på spørgsmålet når det stilles så simpelt, men der er flere muligheder for at vurdere bæreevnen. De oplysninger vi har om solceller, giver at de typisk vejer ca. 15 kg/m² oplagt (150N/m²).

​

Generelt kan det siges, at hvis spærene er dimensioneret til let tag (30 kg pr. m² tag) – 300N/m² tagvægt incl. egenvægt lægter og spær), er der meget lidt reserve der kan give den fornødne bæreevne for solceller. Typisk vejer eternit 15 kg/m², lægter + spær 7-8 kg/m², ialt 22-23 kg/m². Når spærene er beregnet for egenvægt på 30kg/m² er der ikke plads til yderligere vægt.

​

Hvis spærene er dimensioneret til tegltag (60kg/m² tag) – 600N/m² tagvægt incl. egenvægt lægter og spær, er der typisk lidt reserve. Ved at tage dokumentationen på det anvendte tegl, er der oplysninger og deres vægt oplagt pr. m². Dertil skal lægges egenvægt spær + undertag + afstandslister + lægter, for at kunne vurdere den totale last. Typisk vil spær + banevarerundertag + afstandslister + tegl veje 8-10kg/m². Dvs. at der er 50kg/m² for tegl og solceller.

​

Spærene kan dog have “overbæreevne”, men det kræver så en kontrolberegning. Hvis vi har leveret spærene indenfor de sidste 10 år, har vi mulighed for at finde spær tegningerne i arkivet.

​

Vi kan mod betaling udføre kontrolberegning af vore tidligere leverancer, hvis vore oprindelige spær tegninger kan fremskaffes. Vi kan udfører dette i flere trin, enten en vurdering (ja/nej), – hvis “ja” – kan vi fremstille statiske beregninger til eftervisning, – hvis “nej”, kan vi fremstille et projekt for forstærkning af spærene. Vurdering ja/nej: Vil typisk koste 500-2000kr. pr. spær variant når vore oprindelige spær tegninger fremlægges.

​

Statisk dokumentation, hvis “ja”, tillæg 1000,- pr. spær variant.

Forstærkningsprojekt i henhold til tilbud.

​

Da der pr. 1/3-2013 er kommet nyt nationalt anneks vedrørende snelast, skal spærkonstruktionen formentlig vurderes ud fra denne nye snelast som er højere end den snelast som spærene tidligere er beregnet for. Kunden kan dog efter eget ønske oplyse om vi skal udføre beregningen efter ny eller gammel snelast.

For vore spær er det underordnet, om de ligger af direkte på muren eller på en murrem oven på muren. Der ville måske opstå et problem, hvis der ikke var en murrem – da der ikke må skæres i spæret, hvis der derfor er lidt unøjagtigheder i højden på væggen, hvor spæret ligger af på. Vi tegner derfor altid en 50 x 100 mm. murrem på vores tegninger. Der kan ved ekstremt store spændvidder være brug for bredere remme for at kunne klare kontakttrykket fra spær mod rem.

Ved åbninger (dørhuller, vindueshuller, skydedørspartier, åbninger for garage o. lign.) er det nødvendigt i hvert tilfælde at beregne, hvor kraftige remmene skal være. Hvis du ønsker limtræs remme, kan vi henvise til “Træ 30” fra træbranchens oplysningsråd – på side 24 er en dimensionstabel for facade remme. Ønskes gasbetonoverliggere/ståltegl/ lecabjælker skal du se i producentens anvisninger. Vi kan i enkelte tilfælde, hvor vi leverer spærene, være behjælpelige med beregning af limtræsbjælker/stålbjælke. Af anden litteratur kan nævnes “Dimensionering med diagrammer”, men denne bog skal anvendes med en del konservatisme, da der ikke er taget hensyn til nedbøjningskrav i tabeller.

Nærmere beskrivelse kan findes i “TRÆ 59” fra træbranchens oplysningsråd.

SBI anvisning 254 “Småhuse – styrke og stabilitet”.

Ringsted Spærfabrik A/S har intet ansvar for forankring og afstivning af spærene.

Det er helt uden for vort ansvarsområde om spærene opstilles, forankres og afstives korrekt. Dette har med hele husets stabilitet at gøre. Inden man starter udgravningen til huset, bør alle stabilitets og afstivnings spørgsmål være besvaret og fastlagt.

Gitterdragere kan anvendes i det afstivende system mellem 2 spærhovedet eller spærfødder. Gitterdragere anvendes til at stabilisere det afstivende system især ved store gitterspær, hvor vi altid vil tilbyde gitterdragere. Gitterdrager kan også anvendes på mindre byggerier til at stabilisere det afstivende system eller af hensyn til sikkerheden ved opstillingen af spærene.

Hvis der på vore tegninger og spær er mærket for tværafstivning (mærket ved kryds og tekst Tv. Af. på tegningen) skal de mærkede elementer sikres mod udbøjning på tværs. Dette sikres ved at der sømmes 38x75 lægte med 2 stk. 3,4x100 blanke søm eller 2 stk. 3,1x90 ringede maskinsøm I hvert gitterstang, og der for ca. hver 10. spær sikres med bræt mod tag eller loft under 45°, sømmet med 3 stk. tilsvarende søm i ender og med 2 stk. tilsvarende søm (med afstandsklods) ved passerende spær.
​Se eventuelt side 64 i "Træ 75" hvor der er optegnet figur.

​

Yderligere information om stabilitet, afstivning og forankring kan fås fra "Træ 75" fra træbranchens oplysningsråd, SBI, anvisning 254 "Småhuse - styrke og stabilitet" samt SIMPSON STRONG-TIE." http://www.strongtie.dk For større huse eller mere udsatte steder, må der tilknyttes en rådgivende ingeniør til projektet.

Træ er mange ting, men konstruktionstræ er defineret og sorteret. Usorteret træ som regler o. lign. må benyttes, hvor der ikke er bæreevnemæssige krav (herunder ikke bærende skillerum). Lige så snart træet skal benyttes til bærende konstruktioner skal det være styrkesorteret og CE mærket. Den mest kendte sortering er C18. Stilles der yderlige krav til træets styrke kan benyttes C24.

For at en virksomhed kan godkendes til sortering af konstruktionstræ, skal den være dokumentere at der kan sorteres efter gældende regler, og være underlagt ekstern kontrol. Alle vore sortere har gennemgået styrkesorteringsuddannelse på AMU center vestjylland (eller tilsvarende). De er løbende opdateret med seneste regler. Sidste nye regelsæt er INSTA 142:2009, som skal anvendes ved sortering efter januar 2010. Alle vore sorteringsmedarbejdere er opdateret på det nyeste regelsæt i december 2009.

Vi er godkendt, kan styrkesortere og CE-mærke det styrkesorterede spærtræ – som eneste spærfabrik i Danmark.

I forbindelse med indførelse af DS/EN 14081-1 (INSTA 142) har det styrkesorteret træ fået nye benævnelser på styrkeklasse, ofte vil benævnelserne T1 og C18 blive anvendt både ved mærkning og i omtale for den samme styrke.

Eks: Sortering: >Styrkeklasse T0, C14, T1, C18, T2 og C24. Derudover vil der også i handlen kunne findes træ mærket MC18 og MC24. M’et står for maskinsortering. Den maskinsorterede vare vil ikke altid være så pæn som den visuelt styrkesortede varer, hvorfor mange foretrækker den visuelt styrkesortede varer.

Under bjælkespær kan du finde tabeller hvor T1/C18 og T2/C24 anvendt.

Ligeledes anvendes T1/C18 og T2/C24 i bjælkelags tabellerne under hanebåndsspær.

Vore fingerskarringer er ligeledes godkendt til bærende konstruktioner, og vi fremstiller T1/C18 samt T2/C24 fingerskarringer i henhold til EN15497.